Sådan så det ud i dag, da jeg gik tur i plantagen:

For ikke at skvatte over et agern eller en pind, havde jeg øjnene stift fokuseret på stien foran mig. Det var bare en lille tur, for i dag føltes mine ben lidt som panna cotta. Bestemt dejligt vejr og friskt og det føltes godt at suge den kølige luft ind og se efterårsfarverne. Jeg prøver at abstrahere fra, at vi nærmer os november, som er én lang glidebane ind mod total mørke og pladderkulde. Alt for meget november. Nå, men kom med den og lad os få den overstået!

I dag har jeg hjemmedag.
Jeg skal ordne regninger, vaske og klistre til sofaen.
De sidste uger har været hektiske og actionpacked. For nogen ville det sikkert have været a walk in the park, men for mig har det været lige til kanten. Selv om jeg leger popstjerne og forfatter, har jeg stadig sclerose og kan blive usandsynlig træt og udsplattet. Det er svært og sommetider umuligt at udsætte de ting der hører med til at udgive noget. Pressen venter ikke og når de vil snakke, er det bare om at slå til. Hverken bøger eller CD’er sælger sig selv …

I denne uge har jeg interviews med lokalaviser, med lokalradioer og Thor og jeg skal også forsøge os med at lave en slags video – eller i hvert fald nogle levende billeder til musikken, som kan bruges på Youtube, Facebook osv. Der bliver desværre ingen lækre moves fra mig – jeg performer fra barstolen.
Lørdag skal jeg signere bøger i Arnold Busck i Helsingør. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før. Min højre skrivehånd holder ikke særlig godt om en tusch, men jeg har fundet ud af, at hvis jeg skriver mine krimskrams bogstaver med en kaligrafpen, bliver det næsten smart og ser ud som om det er meningen. Det er mig selv der har plaget om jeg godt måtte komme, så kom endelig forbi, så jeg ikke står og blomstrer fjoget henne i hjørnet!

Nu håber jeg bare det kaster noget af sig. At det er arbejdet værd, at det når ud.
Og jo, jeg er lidt flad, men hold op det har været spændende indtil nu og jeg håber bare begge dele får et langt og godt liv. Jeg er også godt klar over, det kræver mere arbejde og flere gode idéer, men jeg er parat.

For øvrigt så det sådan ud på min tur, da jeg endelig stillede vandrepindene og kiggede op: