Vælg et dyr

Ja, det her er så en smuk sommerfugl, for billedet af rotten var simpelthen for klamt.

Det er slut med min værelseskammerat. Rotten, som jeg troede var flyttet for længst, gik i noget klister-fælde i går aftes under mit skrivebord, og vores makkerskab er definitivt slut. Jeg bemærkede nogle lyde, som når nogen smasker en lidt for blød karamel, og fik så øje på noget, der vred sig under bordet og dér lå den, spjættende i dødskramper, indsmurt i Karlssons Klister eller vist det, der er meget værre! Jeg ringede til receptionen og bestilte en afhentning, og der gik ikke meget mere end 5 minutter, så kom rustvognen og rotten røg ud hængende lodret på klisterbåndet, så godt sad den fast. På røv og albuer. Bedemanden spurgte venligt, om jeg havde ”any questions”, men jeg kunne ikke få øjnene fra den indklistrede rottekrop, der vred og vendte sig, hængende på det yderste af livet. Jeg var lige i det øjeblik uden ord, så jeg sagde bare: ”No.”

Nu er jeg så alene – igen. Det hele var rimelig klamt og egentlig lidt uværdigt for den stakkels rotte, at den skulle dø i et fluepapirshelvede – det var ikke det jeg ønskede for den. Jeg ønskede bare, at den ville være rotte sammen med de andre rotter, i stedet for husrotte hos mig. Så kære rotte: Tak, for de par dage vi fik sammen. Jeg var ikke nogen god værtinde. Jeg tilbød dig ikke noget at spise og var ikke særlig inviterende, men på den anden side kan man vel også sige, at du kom uanmeldt. Du var en både hensynsfuld og usynlig gæst ind i mellem, men det hele taget i betragtning, skulle du nok have valgt at være street-rat. Nu er det for sent. Hvil i fred.

Hvem ved forøvrigt, om sommerfuglen er en opblæst blærerøv og om rotten var en omsorgsfuld familiefar? Bare en tanke …

Dagen ord: ydmyghed