I dag har jeg plantet roser. Klatreroser.
Ja, jeg ved godt det lyder tosset, men det kan man faktisk godt.
Jeg har kigget i bøger, surfet på rosennettet og frekventeret adskillige planterskoler, for at få lige netop dén eller dén rose. Hvide, abrikosfarvede, purpurrøde og så især – duftende.
Store, fede fyldte roser. Duftende af sødhed så det næsten er vulgært. Blomsterhoveder, der nærmest ikke kan bære deres egen vægt af bare lækkerhed, skønhed og parfume.
Roserne har jeg sat i huller sammen med vennerne: kaprifolier og clematis. De skal sno sig sammen op ad stammerne i min have. Op i egetræet og linden. I ahornen og mirabellen. Det bliver så smægtende, smukt og vindunderligt.

Det er i hvert fald det jeg drømmer om. Mange års havearbejde har dog lært mig at der er begrænset succes indenfor denne kategori. Men hvert år er det ligesom om jeg har glemt det og billederne vokser igen i mit hoved og drømmene om solen og varmen, de vuggende, duftende blomster og krydderurter, bierne og de dansende sommerfugle lever igen og jeg må plante noget. Og i år er det så roser jeg ser for mig i min lille skovhave her i sommerhuset.

Min entusiasme er så stor, at jeg har okse rundt i to timer med vandkander, rosenjord og potter. Jeg har siddet på knæ og er blevet smurt ind i lerjord mens jeg har bakset med græstørven og jordklumperne.
Jo, nu er jeg lidt træt, men det gik faktisk meget godt derude. Jorden under neglene og billederne af de klatrende skønheder gav arbejdet vinger – eller gjorde det i hvert fald overkommeligt – og forventningens glæde – som er den bedste af dem alle – puffede mig af sted og nu kan jeg bare vente.

Jeg elsker at glæde mig. Det er min benzin. Kom an mørke, kom an vinter, kom an sclerose. Min have bliver et paradis – et parfumeret paradis. Hvis alt går vel, og det gør haveanlæggelse sjældent for mig, så lykkes jeg med måske med halvdelen af det jeg har sat i jorden. Men hvis bare én af disse skønheder lykkes, så er det også godt. Og lige nu kan jeg se dem for mig og dufte sommeren og det kan jeg de næste mange måneder. Desuden har jeg haft en dag, hvor kroppen tog fat og gjorde det jeg bad den om, så lige nu, lige her, er jeg glad og glæder mig. Ikke så tosset med roser i december.